Vi tilbyder workshops og foredrag til foreninger og virksomheder. Kontakt os, hvis I ønsker et forslag eller tilbud på et arrangement.


Efter en kursusrække hos FOA Sjælland, skrev FOA efterfølgende i deres medlemsblad:


FOA Sjælland har haft fornøjelsen af en kursusrække med Slagelse-Coaching på 3 aftener over 1½ måned. Kursets emne var Du er bedre, end du tror, og det satte mange tanker og spørgsmål  i gang hos deltagerne – kan jeg og tør jeg? Selvfølgelig, jeg tager jo ansvar. Også for mig selv!


Slagelse-Coaching v/ Anne Stæhr og Jorge Jensen opmuntrede de fremmødte medlemmer til at tage ansvar for eget (arbejds) liv. Gennem fortællinger, teori, små øvelser og tid til refleksion fik medlemmerne redskaber til at sætte personlige mål og opbygge selvtillid. Anne og Jorge gav et åbent og ærligt billede med egne livsoplevelser af, hvordan vi kan arbejde med os selv.

 

Alle FOA Sjællands arbejdsområder var repræsenteret, og medlemmerne bidrog med nysgerrige spørgsmål og lærerige refleksioner.


De mange øvelser og hjemmeopgaver sikrede, at medlemmerne blev klædt på til…

  • at arbejde med deres eget livshjul
  • at have fokus på stress
  • at lave prioriteringslister og sige til og fra
  • at sikre respekt for egne beslutninger ved at ansvarsfuld kommunikation
  • at kende sig selv via Enneagrammets typebeskrivelser
  • at beskrive for sig selv – ”hvad er vi taknemmelige for i dag?”

Undervejs i forløbet udtalte vores medlemmer blandt andet:

  • Vi glæder os til at komme igen
  • Det handler om, hvordan jeg ser mig selv
  • Folk kan jo se, at jeg har været syg
  • Jeg må finde ud af, hvad jeg vil gøre for at komme videre
  • Jeg har prøvet øvelserne på min mand
  • Jeg har øvet mig i at tænke: ”Hvad vil jeg bruge dagen til?” eller sige: "Jeg har brug for hjælp"


FOA Sjælland anbefaler meget gerne Slagelse-Coaching v/ Anne Stæhr og Jorge Jensen til en anerkendende og nærværende kursusrække eller workshop.


Annette Elvensø, socialpolitisk ansvarlig i FOA Sjælland, oktober 2018